Vores historie


Middelalderarkæologisk Forum

Forsiden på det første nyhedsbrev

Oprettelsen af MAF og de første år

 

Tanken bag Middelalderarkæologiske Forum, MAF, blev udviklet i 1987 på baggrund af frustrationer over, at de forhistoriske arkæologer på dette tidspunkt fyldte så meget i det arkæologiske landskab i Danmark.

 

Efter museernes orienteringsmøde på Fuglsø det foregående efterår var der en vis irritation over, at en del ældre forhistoriske arkæologer mødte op på middelalderarkæologis sektion udelukkende for at fortælle om en gravning, de havde stået for, for derefter straks at forsvinde igen. Vi var nogle, der mente, at vi middelalderarkæologer havde behov for at mødes udelukkende sammen med andre middelalderarkæologer. På dette tidspunkt var der endnu forholdsvis få færdiguddannede middelalder-arkæologer og endnu færre med fast stilling inden for faget.

 

Vi indkaldte derfor til et møde, som, vist fra begyndelsen, fik navnet Middelaldertræf. Træffet blev ganske godt besøgt, og det blev der også besluttet, at der skulle udgives middelalderarkæologisk litteratur, som eksempelvis specialer, der var væsentlige, men som næppe ville have så stor en køberskare, at det kunne bære en udgivelse ved et kommercielt forlag.

Mødet bestod af foredrag, korte meddelelser om arkæologiske undersøgelser kaldet Mini-Fuglsø, da en del middelalderarkæologer ikke havde råd til deltagelse i orienteringsmødet i Fuglsø, men gerne ville have informationerne herfra. Med tiden forsvandt dog dubleringerne, og i stedet kom der selvstændige meddelelser. Møderne afsluttedes i de første år med ganske markante diskussioner om forskellige emner. I de første år var det således, at de færdige kandidater kendte hinanden fra studietiden, så man kunne udtrykke sig lidt frit, og bølgerne gik højt.

Selv om antallet af middelalderarkæologer var forholdsvis beskedent, var der bestemt mange forskellige opfattelser af faget. Det kunne være spørgsmål om, hvor vidt universitetsfaget burde være aktivt for at sørge for at skaffe færdige kandidater job, eller om undervisningen på alle punkter var relevant eller burde ændres. Der var også en uudtalt forestilling, at man burde udvikle efteruddannelse uden om universitetet. På et tidspunkt var det meget vanskeligt at få udgravningserfaring på grund af få arkæologiske undersøgelser, og der kom et kraftigt ønske om, at universitetsfaget burde iværksætte forskningsgravninger (måske som Olaf Olsen i Øm) bemandet med hovedfagsstuderende.

 

Det var lidt besværligt at få finansieret de første specialer og den æstetiske kvalitet i trykningen var ikke særlig høj. Med tiden indbragte salget af specialer dog et betragteligt beløb, og det var i længden ikke hensigtsmæssig med den løse struktur, hvor en lidt vekslende gruppe stod for de forskellige tiltag med Træf, Nyhedsbrev og specialer og en sum penge. Det blev derfor i 1990 besluttet at oprette en forening. Hertil skulle der udfærdiges nogle vedtægter. Per Kristian Madsen var medlem af en antenneforening i Ribe, og vedtægterne herfra blev brugt som forbillede for vores forening, hvor der så skulle indføjes de nødvendige modifikationer.

 

Foreningen (der blev officielt blev stiftet på Årsmødet i 1991) fik navnet Middelalder-arkæologisk Forum med hjemsted ved Afdelingen for Middelalderarkæologi. I formålsparagraffen fremhæves det, at formålet ”er i et nært samarbejde med alle interesserede parter at virke for kontakten mellem alle udøvere af/uddannede i faget middelalderarkæologi”. Selv om foreningen specielt var tænkt på personer uddannet i faget, var der ingen ønske om at udelukke de mange, der på dette tidspunkt arbejde med middelalderarkæologi med en anden baggrund. Når hjemstedet var ved Afdelingen var det naturligvis for at give de studerende mulighed for at deltage i et seminar uden store omkostninger.

Uden at det var formuleret eksplicit var det væsentligt at samle alle for at imødegå snigende tendenser til, at få årgange samlede sig i mere eksklusive grupper. På et tidspunkt, hvor der ikke var mange færdige kandidater i faget var det vigtigt at stå sammen mod udefrakommende trusler. Det ses også i § 9 om bestyrelsens sammensætning. Flest mulige interesser skulle være repræsenteret. ”Det skal iagttages, at bestyrelsen sammensættes bredt, således bør mindst de følgende grupper være repræsenteret: de studerende i middelalderarkæologi, Afdelingen for Middelalderarkæologi, museer med arkæologisk ansvarsområde og middelalderarkæologer, der ikke har fast ansættelse.”

 

I de første år var der ganske få faglige fora, som specielt henvendte sig til middelalder-arkæologer – det har ændret sig vældigt siden hen. Det betød til gengæld, at det årlige Middelaldertræf blev ganske godt besøgt. Bespisningen kunne slet ikke klares af datidens lille kantine på Moesgaard, så den selvbestaltede arbejdsgruppe og senere bestyrelsen brugte mange kræfter på organiseringen af måltider. Dengang var det muligt at fortsætte møderne til langt ud på eftermiddagen selv om fredagen. Der skulle derfor ikke kun sørges for frokost, men også aftensmad til de, der havde langt hjem. Med tiden blev der færre, der blev til det sidste måltid, og da bestyrelsen opdagede, at nu var det kun bestyrelsesmedlemmer og studerende, der deltog, stoppede denne del af det sociale samvær.

 

Efter at Træffet havde kørt efter nogenlunde samme opskrift gennem en årrække, blev der foranlediget af en diskussion på Årsmødet 1998 besluttet at udsende et spørgeskema om Træffet. Blandt besvarelserne var det tydeligt, at deltagerne prioriterede de længere foredrag frem for Mini-Fuglsø og Diskussionsforum, som så med tiden gled ud. Der var også en del, der prioriterede det sociale samvær. Det var godt at træffe de gamle kammerater, hvilket vi nok havde på fornemmelsen ud fra fraværet af deltagere ved Årsmødet. Der lå jo også overordnet i Træffets idé, at færdige kandidater og studerende havde mulighed for at mødes.

 

Nyhedsbrevet blev sat i værk på et tidspunkt, hvor der ikke var noget internet. Derfor bestod indholdet i høj grad af oplysninger, som man i dag henter på nettet eller får tilsendt digitalt. En væsentlig del var annoncering af forskellige seminarer og symposier. Det kunne undertiden være vanskeligt at få tidsfrister hertil til at gå op med Nyhedsbrevets udsendelser, men for mange var det den eneste mulighed for at høre om et spændende arrangement. Der var også referater fra enkelte seminarer. En betydningsfuld del af Nyhedsbrevets indhold var oversigter over nyanskaffelser af middelalderarkæologisk litteratur på Moesgaard og Nationalmuseet. Det var ikke uden bøvl at få lavet disse lister, men forespurgt var der en del efterspørgsel, da der på dette tidspunkt overhovedet ikke var meget litteratur om denne disciplin, og hvis man sad ude på et lokalmuseum, var det svært at opdage, om der kom nyt. Grundlæggende er hovedparten af meddelelserne i de tidlige årgange af Nyhedsbrevet nu noget, man finder på nettet.

 

I 1995 udgav vi det første nummer af tidsskriftet Anno Domini. Der var en gruppe studerende, som følte, at der var et behov for, at forskellige artikler fra studerende burde have mulighed for en større udbredelse. Problemet var, at redaktionsgruppen ikke havde penge til trykning og udsendelse. Her gik så MAF ind og påtog sig udgifterne og distributionen som en del af Nyhedsbrevets udsendelser, der var baseret på medlemskontingentet. Efter et par år var redaktionsgruppens medlemmer færdige med studiet og havde egentlig forestillet sig, at de kunne fortsætte, således at tidsskriftet egentlig tilhørte én eller to årgange. Her måtte bestyrelsen for MAF dog gøre klart, at hvis vi fremover skulle bære omkostningerne, skulle tidsskriftet fortsat være skrevet og redigeret af de studerende på faget.

 

Selv om bestyrelsen skulle være bredt sammensat, blev det i høj grad de studerende, som havde det største arbejde med bestyrelsesarbejdet, planlægning af træf, regnskabsførelse, redaktion af Nyhedsbrevet og diverse udgivelser. Rigtig mange har i årenes løb påtaget sig disse hverv og forhåbentlig haft nytte af det sidenhen.


Hans Krongaard Kristensen

Lektor Emeritus